Tag-arkiv: udstilling

Brændevin og strikket renæssance

Det griber om sig. Efter min korsknapsnaps blev sat i gang, fik jeg blod på tanden.
I haven har jeg en del brændenælder; det er godt for insekterne, men knap så spændende for mig. I Niels Stærups bog faldt jeg over en opskrift på brændenældesnaps, og så var det jo bare at gå i gang. Det er også aspargestid (og der skal smovses skal der) og jeg læste, at Adam Aamann var ret begejstret for en snaps på grønne asparges. Fra anden side har jeg hørt, at det er rødderne der giver den bedste snaps, men de er ikke helt så nemme at få fingre i, så jeg holdt mig til de grønne.

Derfor står der nu tre flasker med gode sager på vej – og det må vist være på tide, at jeg gør alvor af det gamle husråd om at snuppe en lille dram daglig, for ellers får jeg da aldrig ‘bugt’ med al den krydderbrændevin, som jeg synes det er så sjovt at producere.

Søndag besøgte jeg, sammen med mine strikkeveninder, en fin udstilling på Frederiksborg Slot.

Det er altid en fornøjelse at gå en tur ved søen og slottet, og endnu bedre bliver det, når vejret er så smukt. Beliggenheden er fantastisk, og selv om jeg har færdedes i Hillerød på daglig basis i en årrække, så bliver jeg hvert gang overrasket over, så smukt de røde mure, de kunstfærdige grønne spir og de nypudsede forgyldte kugler tager sig ud, især på baggrund af blå himmel, nyudsprungne træer og den smukke sø. Et rigtigt eventyrslot.

Turister er der altid mange af. Som en summende myggesværm, med smartphones, kameraer, poseringer og store smil (men ingen selfiestænger; hvor blev de mon af).
I disse år er det kineserne der dominerer turistflokkene og jeg synes egentlig, at det er ganske sjovt, at verdens skævhed rettes en smule op. Vi, fra Europa og USA, har i årtier rejst rundt og oplevet/forbrugt eksotiske steder – nu får vi selv lov til at være mere eller mindre fremmedartede indslag 😉

Men tilbage til udstillingen. Netmaskerne er en gruppe maskinstrikkende kunsthåndværkere, der siden 2000 har uddannet sig sammen og inspireret hinanden. De har flere gange haft udstillinger med beklædning med udgangspunkt i et fælles tema; denne gang renæssancen.

Der var smukke, særprægede, farvestrålende, douce, luftige og bastante bud. Noget var ligetil og brugbart, andet var mere en idé eller et kunstværk. Vi syv havde blik for vidt forskellige ting og det er altid inspirerende. Billederne er ikke alt for gode, for lysindfaldet fra de dybe vinduer, gjorde fotografering vanskelig.

Meget fin virkning med et damaskmønster i hhv. ubleget uld og hvid hør.

Der blev taget udgangspunkt i mønstre og farver – eller bare form

Den lækreste tynde merionould forvandlet til næsten vatterede,elastiske stoffer – og posebukser og pibekrave oversat til et ungt, festligt antræk

Der var forbud mod at pille ved dragterne, men hver model havde en fin planche med billedinspiration, beskrivelse og prøver, man kunne føle på

Denne florlette sag med tilhørende let jakke med lang sjalskrave og smukke borter var en af mine favoritter

Ud over de strikkede gevandter var der en meget interessant portrætudstilling. En blanding af nordiske og kinesiske kunstnere udstillede malerier og fotografier – og et enkelt videoværk havde også fundet vej. De små rum fungerer rigtigt godt til udstillingsformål. Igen var spændvidden stor. Fra de mest nøjagtige og detaljerede malerier til enkle, udtryksfulde portrætter malet i store strøg. Skønhed, gru, humor og tristesse var alle repræsenteret. En virkelig godt kurateret udstilling.

Selfiekulturen portrætteret

De øjne …

Vi sluttede oplevelsen af med at spise frokost og drikke kaffe på en nærliggende cafe, og kunne heldigvis sidde ude i det skønne vejr og snakke og strikke, inden vi drog hver til sit.

 

København på en hverdag

zoomuseum1I onsdags var jeg på tur til Metropolen sammen med ni andre fra den lokale vævekreds. Første stop var Zoologisk Museum, hvor vi skulle se den fantastiske silkekappe, vævet af edderkoppespind. Billedet herunder er lånt fra WikiMedia

wiki_Spidersilk_capeDer findes også en video om kappens tilblivelse.

Der var stor skuffelse, da vi nåede 5. sal, hvor det viste sig at kappen var taget ned og sendt retur før tid, uden at det var rettet på hverken hjemmeside eller plancher. Besøget havde jo været planlagt længe. Men museet havde haft et klannerangreb og turde derfor ikke lade sådan en kostbarhed hænge i huset. Efter en del palaver fik vi de 75 kr. vi, hver især, havde betalt i entre, tilbage – og som plaster på såret en særlig rundvisning. Det var såmænd vældigt interessant, men jo ikke det vi havde regnet med.

I den aktuelle udstilling om mammutter var jeg især betaget af den russiske fotograf Evgenia Arbugaevas fantastiske billeder af nutidens mammutjægere der, under store strabadser, udgraver knogler og stødtænder i Sibiriens ufremkommelige og barske ødemark.

zoomuseum2zoomuseum3Efter et par timer på museet drog vi videre til Væveværkstedet i Smallegade på Frederiksberg. Et herligt værksted, hvor fire dygtige vævere (Berthe Forchammer, Pia Jensen, Amelie Tillgren og Ida Kornerup) arbejder og inspirerer hinanden. Berthe og Pia viste rundt og fortalte og det var meget spændende at høre om arbejdsprocesserne.

væv2aBerthe (hvis arbejdsbord ses herunder til venstre) startede som lærling hos Kirsten og John Becker netop som jeg var udlært, så vi var på værkstedet sammen nogle måneder, mens jeg færdiggjorde nogle prøvevævninger.

væv8aDet er ikke let at ernære sig som håndvæver. Bliver de f.eks. inviteret til at deltage i en udstilling, skal de selv betale for både materialer og produktion, men er langt fra garanteret et salg. Faktisk lå der nydeligt sammenrullede tæpper for en formue på værkstedet.

Pia er meget optaget af farver og indfarver selv sit garn. Herunder vikleprøver i massevis med alle mulige forskellige nuancer. Rækken af stribede prøver er forskellige valgmuligheder til det store tæppe på skitsen. Kun en af dem skal bruges.

væv1væv6Amelie Tillgren er også uddannet på Beckers legendariske væveværksted, hun var deres sidste elev. Herover ses Ida Kornerups arbejdsbord.

væv3aDet var også hyggeligt at gense et par af Beckers gamle væve, som jeg har været med til at slide på; især den helt specielle lokvæv (ovenover til venstre) som John Becker selv havde konstrueret. På den vævede jeg bl.a. nedenstående antependie til Stokkemarke Kirke.

StokkemarkeJeg må indrømme at det kløede og trak i de gamle væverfingre, sådan at stå på et rigtigt væveværksted igen. Jeg håber, at jeg på et tidspunkt når dertil, at jeg kan overskue den lange proces det er at sætte en væv op. Lysten fejler ikke noget.

Flyvende farmor

er titlen på en (børne)film med altid skønne Jytte Abildstrøm – og sådan føler jeg mig for tiden, for dagene går med lynets hast.

Siden Fanø er det gået slag i slag med strikkebesøg ude og hjemme, pasning af barnebarn, stilfærdig fejring af husbonden, der rundede de 60 (og blev efterlønsberettiget) og alt muligt andet. Og jeg, som havde besluttet at starte efterlønslivet ganske fredeligt…

maribo2Sidste fredag drog jeg til Maribo, til endnu en strikkefestival; denne gang med Webstrikkerne. Det er altid hyggeligt at mødes med kendte og ukendte strikkeentusiaster, især havde jeg glædet mig til at se Ellen igen. Hun er, som altid, en fornøjelse at være sammen med og snakken gik da også lystigt – og hun var selvfølgelig mere end klar til at dele en god flaske rødvin, når aftensmaden blev serveret 🙂

I løbet af weekenden var der foredrag med både Vivian Høxbro og Katrine Wohllebe, samt en lille workshop med sidstnævnte, hvor jeg fik strikket et par prøver i plisséstrik og linnedstrik. Vi var også en tur på Stiftsmuseet, hvor de havde sørget for at vi kunne se, og høre om, den store samling af smukt strikkede nattrøjer, der er en særlig Lolland-Falstersk tradition. Vivian Høxbro har en bog om nattrøjerne på vej til udgivelse inden længe.

maribo1

Om søndagen havde vi besøg af Garn-iture og Naturligheder. Lidt indkøb kom der med hjem, men det kunne have været værre; fristelserne var mange.

maribo6

Det var en weekend med megen forkælelse: Dejligt hotel, med skøn beliggenhed ned til Maribosøerne, god og rigelig mad og overvældende flotte goodiebags til alle deltagere og masser af spændende aktiviteter.

maribo4

Alligevel var der god tid til snak og strik og et par gåture. I byen, hvor lørdagsmarkedet f.eks. bød på en vidunderlig (og gratis) Herrepære fra Fejø (mange tak til ‘æblemanden’ for den), i det dejlige naturområde og selvfølgelig til Domkirken.domkirke

Søndag var vejret helt fantastisk; solrigt og lunt nok til at sidde ude og strikke og spise frokost, inden vi, beklageligvis, atter måtte vende snuden hjemad.maribo5Tak til de fremmødte webstrikkere (selv om vi sagtens kunne have været flere) og ikke mindst til de flittige og opfindsomme arrangører!maribo3

Poetisk papir

yuko1Som jeg truede med i sidste indlæg kommer her lidt flere billeder fra Yukos udstilling.

Det er en poetisk, let og legende udstilling der fungerer perfekt i det store, smukke, rå rum. Ferniseringen fandt sted det smukkeste vejr og solen glitrede i de spindelvævstynde tråde som værkerne er hængt op i.

Udstillingen er åben til 13. marts, så du kan nå det endnu. Og skulle Makiko og hendes Trio komme i nærheden af dig er det nok værd at gå efter! De har udgivet flere cd’er – og du kan også finde dem på BibZoom.dk yuko4

yuko7yuko8yuko6yuko9yuko3yuko5

Udstillingen er også åben på enkelte aftener, hvor fotografen Allan Hansen har lyssat rum og skulpturer på helt fantastisk vis. Skulpturerne får ny form og fylde, mens lyset skaber forunderlige kniplingsskygger på vægge og lofter.yuko_ayuko_byuko_c yuko_e

Kalkepapir og tangenter

I aften skal jeg til koncert i det lokale kulturhus, Gjethuset, for at høre Makiko Hirabayashi Trio. Det er jazz på højt plan med pianist Makiko Hirabayashi, bassist Klavs Hovman og percussionist Marilyn Mazur. Jeg glæder mig…

Koncerten passer som hånd i handske til husets nuværende kunstudstilling, hvor den japanske papirkunstner Yuko Takada Keller, bosat i Frederiksværk, viser sine fantastiske værker der alle er sat sammen af bittesmå stykker kalkepapir i hvidt og pastelfarver. Et pillearbejde uden lige og ophængningen tager mange, mange timer.

yuko_a

Madame har også haft et indlæg om udstillingen og måske finder jeg flere billeder frem efter koncerten. For kameraet har været i sving, både i dagslys og i kunstlys.