Tag-arkiv: ufoer

Lidt øv – og meget strik

Hvordan gik det så med kjolen?
Trods svigtende overblik og dermed et par dumme småfejl, så har jeg holdt fast. Den er (næsten) færdig, med foer og det hele, og passer fint i størrelsen – men ærmerne sidder bare ikke godt! Kjolen folder uskønt over ryggen og ærmerne vrider sig på forsiden. Jeg ærgrer mig i den grad over snitmønsteret fra det ellers roste Onion. Af samme grund hænger kjolen stadig på ginen, uden oplægning, og jeg gider faktisk ikke bruge tid på det, når resultatet er så dårligt.
Måske skal jeg simpelthen kassere den med det samme? Var jeg dygtigere til tilskæring, så pillede jeg ærmerne af og rettede mønstret til. Stoffet er brugt op, men måske kunne man klippe nye ærmer i et andet stof. Colorblocking er jo nærmest hot for øjeblikket 😉
Det var ugens øv-bøv.dalur

Til gengæld er datterens ‘Dalur’ endelig kommet i god gænge. Efter først at have ventet på kølighed i luften, islandsk uld er altså for varmt at sidde med i sommerhalvåret, så tilstødte lidt svinkeærinder i form af et par hurtige ankelvarmere til at stoppe i støvlerne og nogle enkle bomuldsklude til en lokal kvinde, som lavede en salgsbod til fordel for Lyserød Lørdag.klude

Sjalet Durkslag (dørslag), som faktisk blev strikket færdigt uden pauser, var også en lille afledningsmanøvre. Nu ligger det i vaskemaskinen og mangler bare en opspænding.durk
Her kom føromtalte colorblocking også i sving, for jeg havde jo overset, at et fed Malabrigo Lace ikke indeholdt 100, men kun 50 gram garn! På Knitwork havde Deisy Garn heldigvis Malabrigo, men jeg kunne ikke få den rette blå. I stedet faldt jeg pladask for en smuk, kølig rød, som nu danner yderkant. En hovsaløsning der faktisk fungerer. Jeg måtte udelade spidserne, da jeg halvvejs igennem kanten måtte sande, at garnet (igen) ikke rakte. Så hestetømmekanten er faktisk strikket mere end halvanden gang. Det er en rigtig fin, men temmelig langsommelig afslutning.

I strikkekurven ligger stadig projekter og venter på færdiggørelse. Jeg vil have noget af det færdigt, inden jeg starter på nyt. Det er fint med tre-fire projekter, så der er noget at vælge imellem, men lige nu er der lidt for mange. tvebind

Tvebindingsmuffedisserne har jeg besluttet at ændre til halvvanter, for de er mere brugbare. Det bliver med indsat tommel, da jeg var nået så langt, at en kile ikke duede – og pille op i den teknik gad jeg bare ikke. De får lov at være et af strikkekurvens hyggeprojekter.lam

Så er der Sylvesters søde ‘Små lam’. En skøn Hanne Thorsen model i overvældende 80’erbred stil. Jeg har fjernet to får i bredden, men alligevel er den rigelig, så nu får den ekstra længde og kan bruges næste vinter. Altså også en acceptabel ‘venter’.

Tre Helga Isagerprojekter ligger også i kurven.hi

Mit fest-Camomille skal være færdig, for Missonigarnet med sølvbling, indkøbt i Venedig, trænger til at blive luftet. Så er der Honey, som jeg arvede fra min svigerinde, som måtte opgive de tynde pinde. Den skal også gøres færdig, men er sej at komme igennem og der er lang vej endnu. Forårsudgaven af Kashmir er jeg til gengæld i alvorlig tvivl om. Jeg er nået til ærmegabet, men den syner kolossal og med et megabredt, dobbelt forstykke er den måske ikke det bedste valg til min figur. Tvivlen nager …

Sidst er der mine virkelig dårlige samvittigheder, der har flere år på bagen. Evighedtæppet og ‘den plagsomme poncho’. poncho
Det hæklede tæppe af bomuld i oldemorstriber er bare kedeligt; jeg er ikke den store hækler og farverne er heller ikke min kop te, men arvede rester skal altså bruges – også de ‘grimme’!
Min hjemmedesignede poncho har jeg (vistnok) fået fod på efter mange forgæves forsøg, men trods det gik jeg i stå sidste vinter. ‘Op på hesten’ hedder det; lettere sagt end gjort.

Vi har, med nogen forsinkelse (og på grund af mit renderi), endelig fejret husbondens fødselsdag. Datteren og Vilfred hyggede sig blandt andet med at skære græskar og de er sørme gode til det. Uglen er set noget lignende på nettet, mens monstret er Vilfreds design 😉græskar

Afslutninger ønskes

Af en eller anden grund, får mange strikkere oparbejdet et problem med uafsluttede projekter, UFO’er. Således også jeg. Men nu prøver jeg at få ryddet godt op, så jeg igen kan smide skyklapperne og give plads til inspiration.

Min stribede ’sag’, strikket med raglanærmer oppefra og ned efter mål, er blevet færdig. Ikke nogen hurtigløber, da jeg startede i maj, men her ses striberne på ginen. Strikket i Garnudsalgs tynde Uld/bomuld (Lakrids samt Rosmarin og Appelsinskræl), Rasmillas Yndlingsgarn (Jeans og Græshoppe) og tre små prøvenøgler Coast fra Garngaragen (Skylight, Tweed og Denim).
To tråde strikket sammen på pind 4. Nu skal den bare vaskes og have en lille tur i tumbleren for at samle sig.striber

Sommertoppen Beate, nærmer sig med stormskridt de sidste masker. Den vil nok ikke blive luftet ret meget i indeværende år, men næste forår kommer den helt sikkert i brug.

Derefter venter to halve ærmer (med flere striber), så min No. 3 (der passer til årstiden, sørme) endelig kan komme i brug – den har været meget tålmodig…

Og så er der min Surry Hills, som jeg slet ikke kan få hul på efter sommeren. Den får nok lov at vente til foråret, men tre ud af fire er da også pænt.