Tag-arkiv: vejret

Stormvarsel… version 2

birkenJa, så smukt og fredeligt så det ud omkring kl. 14 i dag: Frisk vind, sol og blå himmel og guldet sidder stadig og glimter på birkens grene. DET er vist en saga blot.

Jeg har igen være lidt for hurtigt ude med mine udsagn, for den her gang blev stormen, også her, vildere end jeg havde ventet! Toppen af vores store robinie er knækket af, heldigvis uden at anrette større skader. Min bror, som har leveret vores solfanger, vil dog glæde sig over, at den nu endelig får adgang til sol hele dagen.

Desuden er der knækket en fire-fem tagplader af huset – noget mere alvorligt, selv om ingen blev ramt – og en af de rigtig store birke har lagt sig ned i baghaven; roden slap simpelthen jorden. Hønsehuset gik heldigvis ram forbi, men hvordan drivhuset har det, det aner jeg ikke lige nu…

Pludselig blev der et helt andet lys i haven!robinie

Der er ikke meget at stille op lige nu, men i morgen, når det er stilnet af, er der en del oprydning at tage fat på. Nu har vi da brænde til lange tider – intet er så skidt, at det ikke er godt for noget…