Tag-arkiv: vinter

Kyndelmisse

kyndelmisseKyndelmisse har altid været en dag jeg har bidt mærke i, fordi det er dagen før min fødselsdag.
Ifølge Gourmethavens Almanak kan der drages mange vejrvarsler den 2. februar:

  • Hvis det blæser så voldsomt, at atten kællinger ikke kan holde den nittende ved jorden, er vinteren snart forbi
  • Snevejr denne dag lover tidligt forår
  • Hvis det er gråvejr, vil vinteren snart slutte
  • Hvis det er klart solskin, vil der snart komme megen sne
  • En grøn kyndelmisse giver en kold påske
  • Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø (dvs. høsten bliver god)
  • Lige så mange dage, som stæren kommer før kyndelmisse, lige så mange uger derefter vil den tie, men sommeren bliver varm, når stæren kommer tidligt
  • Lige længe lærken synger før kyndelmisse, lige så længe vil den græde derefter
  • Som vejret er idag, vil det også blive 25. marts.

I år byder kyndelmisse på både udsprungne hasselrakler og grønne spirer, sol, gråvejr, temperaturer på frysepunktet og snevejr, så dette taget i betragtning, går jeg ud fra at foråret falder nogenlunde midt imellem, påsken bliver småkold og høsten gennemsnitlig.branddam

Dagens gåtur blev afkortet en del. Jeg lagde nemlig ud i dejligt solskin og lod hue være hue. Jeg har ikke fået strikket huen til mit nye sjal færdig og ingen af de andre matchede 😉
Det var så en fejl! Hellere ‘mismatche’ end få virkelig kolde ører. 200 meter hjemmefra begyndte det at sne og blæse. En tur på 2 km var nok, så fjorden fik lov at passe sig selv. Brrr…

Jeg er godt i gang med mit Strik 2-kursus (og en masse strikkeprøver). Louise Klindt er en dygtig lærer, ‘skrap’ på den gode måde, så tingene ikke får lov at sejle – og vi er flittige.
Første gang udforskede vi bobler og biser og hjemmeopgaven var, at fremstille et mindre stykke strik med brug af begge teknikker. Her ses min strikkeprøve samt resultatet af hjemmearbejdet – et sæt ‘Telegrafistvarmere’ med bølgemønster og morsetegn.bobler

Sidste gang strikkede vi jaquardstrik – både almindelig mønsterstrik på ret og vrangpinde, med fokus på dominant, samt gobelinstrik. Jeg er ingen ørn til vrangpinde med mønster, men jeg lærte mig endnu en måde at strikke vrang på, som gør det lidt nemmere. Og så er jeg ret vild med den tofarvede rib, som jeg lavede på ugens hjemmeopgave – prøver på Kaffe Fassett-teknikken, som også Christel Seyfarth og Charlotte Kaae bruger. strikkeprøver

Jeg føler virkelig at kurset sparker til min kreativitet. Jeg har allerede en del ideer til egne strikkedesigns og jeg strikker temmelig mange strikkeprøver – problemet er bare tid (efterlønnerens evige omkvæd), for der er andre, der har behov for mere ‘nødvendig’ hjemmestrik: Islænder og hjemmesutter til datteren, en bluse til Sylvester, et strikket vægstykke til svigerdatteren og en trøje til sønnen, når han engang beslutter sig for modellen og så skal der lige sys en fastelavnsdragt til Vilfred… og listen til mig selv er ret lang, men sat på stand by.

Der er allerede færdiggjort lidt småt strik i januar, sokker, sutsko og en ikke særlig køn vest til Sylvester, der gror, som var han betalt for det, samt et par keeedelige sokker til Vilfred (jeg bliver aldrig sokkerstrikker, selv om jeg strikker to på en gang).sokker

 

vest

Og så er der mit nye sjal, Metalouse, som jeg er svært glad for og den halvfærdige hue som skal passe til – en jeg selv brygger sammen. Begge dele strikket i Nettos Soyagarn i mine yndlingsfarver (en heldig indfarvning, der ikke er for spraglet) med sort Navia som kontrast.metal+wurm

Stephen West er altså en dygtig designer, selv om noget af det han laver er lidt for outreret til min krop og min personlighed. Håndværket er i orden, selv om han er uhyre produktiv og det er altså skønt med mennesker, der ikke lægger bånd på hverken kreativitet eller egen fremtoning 🙂

En jul med indlagte overraskelser

Jeg er juleelsker med stort J. Jeg elsker traditionerne, fejringen af årets gang og vendepunkter og hele det kulturhistoriske udtræk. Ikke at jeg julepynter hysterisk med glimmer og bling i hver en krog, snarere tværtimod. Jeg holder af den lidt neddæmpede træskojul, med halm, nisser og hjerter, appelsiner og æbler, og lys; masser af lys i den mørke tid.juletræ

Efterhånden som alder og mental skrøbelighed har sneget sig ind på mig, bliver det dog ikke gjort med samme entusiasme som tidligere. At børnene er flyttet hjemmefra og at husbonden bestemt ikke deler min forkærlighed, gør det ikke bedre. Alligevel er denne jul nok den mest minimalistiske jeg til dato har præsteret. Vaniljekransene blev først bagt i går!

Min jul begynder altid natten til den 1. december.husnisse

Da kravler husnissen op på sin plads og overvåger at alt går rigtigt til. Først da bliver der tænkt på gaveindkøb, pynt osv. Til gengæld får julen plads også efter 2. juledag. Her varer den, som hos Lene, lige til Helligtrekonger. Desværre åd sløjhed og rygvrøvl adskillige kostbare decemberdage og da jeg i år skulle stå for hele tre julearrangementer i hastig rækkefølge (en lysfest den 20., en juleaften og en julefrokost den 26.), blev jeg en smule presset.

Pres er ikke godt for mig, det mærkes med det samme, så der har ikke været det store overskud at fremvise – det skulle da lige være på ‘tårekanalen’. Men alle arrangementer gik selvfølgelig som de skulle, for med min dejlige familie omkring mig betyder den ‘perfektion’ jeg forsøger at nå, i virkeligheden så lidt. Og tænk – juledag vågnede vi op til sne – hvad mere kan man ønske?
sne

Men begge mine unger gjorde alligevel denne december til noget helt særligt.

Min datter gav mig en hyggelig pakkekalender som har forsødet de første 24 dage i måneden – en dejlig overraskelse med indlagt kærlighed. Samtidig flyttede hun og svigersønnen til et hus ganske tæt på os, så hun har, trods sit eget flytterod, været en god hjælp i julemåneden.kalender

Min søn inviterede os, med meget kort varsel, til bryllup den 22. december. Det blev holdt for familie og nærmeste venner på Københavns Rådhus ved en kort, men meget stemningsfuld ceremoni. MS bryllup1a

En af deres gode venner, der har plads i Borgerrepræsentationen, viede dem. Det foregik, mens det mørknede, oppe på taget (ja, udenfor, bag brystningen, hvor statuerne står) med en storslået udsigt over Tivolis og Rådhuspladsens lyshav og videre ud over deres elskede by. Bagefter var der (selvfølgelig) rådhuspandekager og kaffe i overborgmesterens fantastiske mødelokale, hvor svigerdatterens forældre holdt en dejlig tale, jeg holdt tale og datteren sang denne smukke kærlighedssang for de nygifte.MS1

Det var spændende at få lov at komme på nogle ellers utilgængelige områder af Rådhuset, en bygning jeg holder meget af for dens egenartede, men smukke, skønvirkestil. Hvor mange af jer har mon krydset ‘nisseloftet’ og kravlet på de smalle trætrapper og stiger? Eller siddet på dronningens og overborgmesterens stole? En rigtig sjov og dejlig oplevelse. Og jeg er glad for at de to kærlige mennesker – ‘ejere’ af mine skønne børnebørn – fik juridisk orden på sagerne 😉

Glædelig bagjul – og rigtig godt nytår til jer.nisser

Julesul – og hvad deraf følger

For nogle uger siden besluttede jeg, sammen med svigerdatterens mor, at bestille fritgående skovgris fra Irma – en halv til hver. Den foreløbige melding lød på cirka 22 kg og jeg gik straks i forberedelses’mode’: Fik tømt og renskuret min fryser, ryddet ud og organiseret indholdet og  bl.a. syltet lidt frugt, for at skabe plads.

For en uge siden lød meldingen at den nok ville veje 25-30 kg. Nå, mon ikke det går, tænkte jeg. I går havde vi aftalt afhentning og slagteren i Irma på Sorgenfri Torv var lutter velvilje, fermt håndelag og gode historier. slagt3

Skovsvinet blev parteret efter nøje vurdering og præcis som vi ville have det. slagt2

Ribbensstegene blev ridset til perfektion og slaget, som jeg ville bruge til porchetta i stedet for rullepølse, tilbød han at krydre, som han havde lært det i Toscana, med en krydderblanding af tørret grønt, et pift af fennikelfrø og en smule karry. Tak som byder, sagde jeg – og fik en fint snøret steg. Alt blev pakket i bakker og folie med mærkater. pak1

Oven i hatten fik begge familier et stykke mager sylte, kogt på okse, kalv og gris og med lækre, sprøde grøntsager og dejligt krydret – meget velsmagende (vi fik selvfølgelig smagsprøver først).
Alt i alt en fantastisk service og den eneste ærgrelse jeg har, er at vi ikke er begavet med en Irma i Frederiksværk.sylte

Grisen (den halve) viste sig at veje 38,5 kg! Gisp. Normalt er der 1,5-2 kg. affald på sådan en svend, men da jeg fik skindet hakket sammen med det ureelle fedt/kød til fuglemad, fik vi skåret det ned til 700 gram: En grisetå (som jeg bare ikke kan spise) og en smule kirtler. Når nu vi gerne vil slagte dyr for at få mad, så er det også rimeligt, at vi udnytter mest muligt af dyret.
Hjemme igen med herlighederne var der pladsproblemer, men heldigvis havde datteren en tom kummefryser stående. Den blev rengjort i en fart og agerer nu reservefryser for mig.

I dag er alle benene brunet i ovnen og nu står de i husets meget store gryde og simrer sammen med gulerod, løg, porre, selleri, persillerod og krydderurter, for at blive til den dejligste fond. Både Årstiderne og Søren Wiuff har, af forskellige grunde, fået lov at levere decembergrønt til adressen, så der er så rigeligt at tage af. Vi kommer ikke til at sulte!sul1

I den anden suppegryde har andelår hygget sig i timevis i eget fedt (eller rettere, en ‘anden’s) og de er nu lagt i glas og overhældt med fedtet. Så er der til flere omgange lækre, sprødstegte confiterede andelår i løbet af vinteren.

Duften i huset er skøn på sådan en kold, våd og grå dag.

I går lagde jeg dej til brunkager, vanillekranse og citronspecier (med ekstra citron), men jeg tror jeg venter med at bage, for nu skal der kaffe i koppen, lydbog på iPad’en (‘Silkeorm’ af Robert Galbraith) og pinde i hænderne. Ahhhh…

Svensk stamina

Kl. 10.30 torsdag ‘morgen’ hentede John og Ellen undertegnede på Solrød Strand station og så gik turen ellers østpå, til deres skønne hus nær Glimåkra. Et større syprojekt stod på dagsordenen. Og der blev arbejdet.

Under kyndig ledelse af Ellen og med en fin skriftlig vejledning hun havde lavet til lejligheden, blev jeg guidet gennem projektmappefremstillingens mysterier.  sy10
sy2Med forbløffende få brølere, trods min jomfruelige omgang med noget så eksotisk som rulleskærer, skæreunderlag og skærelineal (nu er flere ønsker føjet til ønskesedlen), Ellens drøm af en symaskine med indbyggede sære, men nyttige funktioner – samt mine allerførste forsøg med quiltning.sy1

Ellen havde sørget for at alle materialer var indkøbt, jeg medbragte bare stoffet jeg ville bruge. Ganske langsomt (på andendagen var jeg, til min bekymring, kun nået gennem den første af vejledningens seks sider) fik jeg klippet, quiltet, sømmet, kantet og strøget til den store guldmedalje. Fredag aften – hvor husbonden sluttede sig til os – fik jeg omsider håndsyet kantebåndet rundt om selve mappen fast.sy9

Lørdag blev brugt på at sy et par enkelte sider og klargøre flere – resten bliver gjort færdig herhjemme. Se flere billeder af vidunderet nedenfor.

Samtidig med undervisningen, klarede Ellen både at sy smukke julede grydelapper og dækkeservietter i patchwork OG sørge for vidunderlig mad til os. Hvem elsker ikke confit de canard med pommes sarladaises eller svensk elgsteg med langtidsbagte tomater med mozarella; nej vel? John var praktisk og vaskede op, hentede brænde, købte ind, sørgede for hyggemusik og pepparkakor – samt udholdt uanede mængder af sysnak og andre ‘kvindagtigheder’ – noget af en bedrift.  Jeg, ja bortset fra at forbedre mine sykundskaber, så fik jeg lært at brygge kaffe på Senseoen – fine sager 😉

På grund af Lenes insisteren på lidt motion, trods stor indehyggefaktor, så var vi ude for at trække frisk luft. Vejret var gråt og fugtigt, men den svenske natur bød på masser af smukke farver at fortabe sig i…s1-2-3

s5

s7

s6

Og nej, de er ikke specielt nedbøjede, men studerer bare åens vand….

Her er lidt flere billeder af mappen, der skal rumme alt mit strikkegrej…
Det tomme omslag samt en enkelt side til strømpepindesy3

Mappen er sat ind og her ses indersidens må lommer forrestsy4

Indersidens store lomme bagestsy5

Mine, til husbehov, nydelige quiltede mappekantersy6

Lommer med elastik (til KnitPro spidser) og lynlåsrum på vejsy7

Færdig side med strømpepinde sat ind i mappensy8

Så er den lige til at slænge over skulderen. Altid strikkeberedt!sy11

 

En kæmpestor TAK til Ellen for hendes gode forberedelse og opmuntrende hjælp – og overmåde dejlige værtsskab.

… og godt nytår!

Vi havde en rigtig dejligt nytårsaften med gode venner og familie og ALT for meget at drikke – helt ulig mig – som resulterede i en meget stille og ikke synderlig behagelig nytårsdag. nytaar1Min bloggemojo er åbenbart stadig på standby – eller måske er det ordene – eller ideerne; resultatet er i al fald, at det ikke bliver til meget. Jeg får dog læst hos jer (og måske nødtørftigt kommenteret). Ærlig talt sker her ikke en s…

Jeg havde besluttet, at jeg fra 1. oktober og indtil nytår, skulle slappe helt af og ikke kaste mig ud i projekter og planer for fremtiden. Det er kun den månedlig Bindestue, som jeg startede i efteråret i vores lokale vævehus, Raskmagerhuset, der har krævet lidt af mig. OLYMPUS DIGITAL CAMERASelv om ideen med at geare ned var rigtig god, så har jeg på det sidste næsten følt mig handlingslammet og apatisk. Jeg kan mærke, at mit behov for at lukke mig inde, kan gå hen og blive et problem – der er ikke så meget ‘ork’ i mig. Efter nytår er jeg startet på pilates og svømning igen og jeg håber det kan sætte lidt fut i mig, så jeg kan finde ud af, hvad jeg skal bruge al den gode tid til.

Nytåret ER sådan set allerede startet med et par møder på det lokale aktivitetscenter for ældre (fra 60 år og op). Her har jeg meldt mig som frivillig og skal fra februar stå for en ugentlig IT-cafe, hvor der er åbent hus for vejledning i livet som digital borger.

Jeg skal kunne guide dem i, hvordan de får oprettet NemID og digital postkasse, samt hvordan de bruger borger.dk, sundhed.dk og skat.dk. Rigtig mange ældre er, med god grund, bekymrede for, hvordan de skal klare kravene til den fremtidige kontakt med det offentlige. Jeg håber jeg kan hjælpe de fleste; eller om alt går galt, hjælpe dem med at få fritagelse. Formentlig kommer der også nogle der har andre IT-problemer, men mon ikke jeg kan hjælpe der også?

Jeg har desuden fået en aftale med biblioteket, hvor jeg skal holde et par workshops for de meget flittige strikkere, der holder til på Hundested bibliotek. Først en workshop i armstrik, hvor de skal strikke en blød og varm halsedisse som den i kan se herunder. Det er min datter, der har ‘selfie’et’ sig (ret nydeligt, synes jeg) med halsedissen, som hun fik af mig i julegave.bigcowlI starten af februar bliver der en workshop om estisk rib, hvor vi kaster os ud i et par muffedisser. Jeg har prøvestrikket og fabrikeret en nem opskrift til pind 4, som Merete har været så sød at teststrikke; den blev heldigvis godkendt.

ranne2Nu er jeg i gang med en lidt anden model i et tyndere garn, så de, der hellere vil bruge pind 3, også kan være med.

Julemarkeder i hobetal

Jamen, jeg kan ikke nå det – altså at besøge alle de julemarkeder…

Årets første var på Aktivitetscentret Paraplyen, hvor jeg havde lovet at komme på besøg, da jeg måske skal starte som frivillig IT-underviser. Så jeg slog to fluer med et smæk. Her sad bl.a. Lotte, som solgte ud af sine mangeartede, kreative frembringelser. Vi fik en vældig hyggelig snak!paraplyenJeg holder af julemarkeder der stikker lidt ud og i den nys overståede weekend var der adskillige, meget fristende, af slagsen: Esrum Klosters, Fåreavlernes og julemarkedet i Andelslandsbyen Nyvang – og så er der selvfølgelig det lokale på godset Grønnessegård.
I København har de fået indtil flere tyske julemarkeder, med tyske stadeholdere, som jeg også gerne ville opleve (har aldrig været til den ægte vare) og den kommende weekend er der det lokale marked i Torup, som altid er hyggeligt at besøge, da jeg kender en del af udstillerne. Det er kun en brøkdel; der er sikkert mange flere anderledes markeder, som jeg endnu ikke har opdaget.

Jeg besøgte Grønnessegård lørdag, fordi husbondens kor hvert år synger der og jeg bare følger med som det tynde øl. Igen i år var lirekassedamen på sin plads og ved Torup Sogns Jagtforening var der nærmest opløb, da et par af medlemmerne viste, hvordan man flår et af skovens flotte dyr.grønnesse1En blød gedehårsbørste til rengøring af fotoapparat/kikkert/computere, lidt lokalt øl, god chokolade og to glas paradisæblegele (som jeg ikke selv har fået lavet i år) kom med hjem.køb1Fåreavlernes Julemarked, i Remisen ved Trianglen, nåede vi søndag, da vi alligevel var et ærinde i Hovedstaden. Vi måtte desværre haste igennem, da husbonden havde endnu en koraftale. Jeg fik dog købt 100 gr. silkebløde, orangerøde spindefibre i merino, samt nogle lækre knapper i enebærtræ og, meget heldigt, et nøgle garn som jeg akut stod og manglede, for at gøre en julegave færdig. Det er den nu.køb2I dag er der så lagt brunkagedej på køl, til julebagningen, og jeg har bagt min mormors honningkage, som smager pragtfuldt med smør på. Den kan holde sig i månedsvis i køleskabet og er en dejlig vinterspise, når lækkersulten indfinder sig.
Billedet er usigeligt kedeligt, men sådan ser kagedej og honningkage altså ud i gråvejr!brunkageHuset dufter sødt og godt af varme krydderier og honning – og nu vil jeg finde en plads i sofaen med strikketøjet, mens ‘Frk. Bodil’ kaster sig over landet. Blæst og regn er allerede godt i gang – og denne gang er jeg beredt!

Kold morgen ved fjorden

Solen og den blå himmel lokkede mig på en fotomorgenvandring til fjorden, mens husherren fredsommeligt snuede videre under dynen.

Turen bliver jeg aldrig træt af og undervejs kom jeg forbi et af mine yndlingsmotiver. Jeg har utallige billeder taget fra samme sted på klinten, hvor de spredte fyrretræer og den vidtstrakte udsigt altid lokker kameraet op af lommen. Jeg holder meget af havet, men udsigten over vand til land er nu noget særligt; det giver dybde og perspektiv. Her ses Hornsherred til venstre og Halsnæs til højre med indsejlingen lige bag det venstre træudsigt.
Klik evt. billedet større…

Midt i det hele har kommunen (mal)placeret et sandwichskilt med oplysninger om det naturplejeprojekt der skulle være godt i gang (skønt sne og kulde har vist forsinket det). En stor del af bevoksningen, der efterhånden har lukket af for udsigten mange steder på klinten, skal væk. Det glæder jeg mig til.naturpleje

Nede på stranden kunne jeg gå tørskoet ude på sandbunden og der var, på grund af isen, fuldstændig stille. Lydene fra bilerne i byen bag mig, stålværket og fuglene på det åbne vand var der stadig, men mest af alt var der stille og øde – ikke et øje at se nogen steder. Jeg kunne have stået der meget længe og nydt det, hvis ikke kulden havde fået mig i gang igen.strand

På hjemvejen gav de satinblanke hjulspor i sneen mig ideen til en (eller faktisk flere) damaskdug(e), som jeg desværre aldrig får vævet – måske kunne jeg sælge ideen videre til Georg Jensen? 😉    Her ligger f.eks. noget der ligner en ryggradryggrad

Og sporene i sandet efter is og fugle kunne såmænd også udvikles til anderledes og utraditionelle damaskmønstre.

spor1spor2

Storbyens lys

Til jul ønskede jeg mig disse dejlige Kähler lyshuse, der bringer aftenstemningen i storbyen direkte her til provinshullet. Og jeg fik dem 🙂

Godt 60 års levetid har ellers givet mig et ret pænt indestående på kontoen ‘ting & sager’, selv om jeg yderst sjældent køber eller ønsker mig den slags. Køkkengrej og strikkegrej, ja tak, men nips – næh.

Hvert år, når julekatalogerne rammer de små hjem, forbløffes (og skræmmes) jeg over at se, hvor vanvittigt meget unødvendigt tingeltangel der produceres. Noget er smukt og brugbart, mere er ligegyldigt og meget er både grimt og elendigt.
Hvor bliver det dog af, alt det vi falder for og anskaffer os? Hvor mange penge bruger vi ikke på ting der ender i skraldespand (eller, for at dulme den dårlige samvittighed, på loppemarkeder) når vi er blevet trætte af dem?

‘Urbania’ husene blev altså undtagelsen og de render ingen steder. De glæder mig hver gang jeg fyrer op under dem; den mørke tid har skam også sine lyse sider…