Gavstriks årsmøde

I år har jeg meldt mig som førstegangsdeltager i foreningen Gavstriks årsmøde, der finder sted i Stubbekøbing i begyndelsen af marts. Det glæder jeg mig til at opleve, for mange af de strikkere jeg har mødt rundt omkring i landet, har anbefalet det, så nu skal det være. Så bliver der endnu engang mulighed for at møde nye strikkegale kvinder. Jeg tror ikke at jeg på noget tidspunkt har mødt så vidt forskellige kvinder som i strikkeuniverset, men den fælles interesse binder sammen og lysten til at hygge i fællesskab og hjælpe hinanden er imponerende.

Året er kommet godt fra start på strikkefronten. Jeg har allerede afsluttet tre (ganske vist mindre) projekter og flere er på vej i mål.

BørnesokkerFørst et par uldne sokker str. 25 til Vilfred, som manglede akut (jeg er IKKE sokkestrikker, så jeg regner med oldemor eller mormor klarer den del, men de havde åbenbart ‘svigtet’ ;o)
De er strikket i en rest Arwetta Classic og jeg har sjusset mig til en asymmetrisk tå, så de er blevet fodformede. Lidt svært når man selv skal tage strømper på, men godt for små bløde barnefødder.

BabytunikaSå fik jeg også lavet en lille Tummywarmer til Vilfreds nye kusine, der ifølge kalenderen skulle komme til verden i dag, men som endnu hygger sig i mors mave.
Jeg strikkede den i Trunte fra Hjertegarn, men det bliver ikke mit yndlingsgarn! Jeg synes det ‘ulder’ underligt og det fine bikubemønster kommer slet ikke til sin ret. Derfor blev der kun til en lille stribe, men da den næsten ligner smock, så blev det ok alligevel.

HalstørklædeSidst men ikke mindst – husbondens halstørklæde, som jeg startede på for et år siden er færdigt! Og endnu bedre: Han kan lide det og har brugt det.
Den brudte rib er superenkel og det er strikket i flere forskellige alpakkagarner (fra Du Store Alpakka, Sandnes og Drops). Mønsteret hedder Checkenridge og er som sagt pærenemt. Jeg har leget lidt med farver og striber, for det har ejermanden ikke noget imod; de rust og orange striber sidder i midten af halstørklædet.

Lige nu kæmTepottebetrækper jeg en brav kamp med en faconstrikket tehætte-ting a la denne her; et bestillingsarbejde fra min svigerdatters veninde.
Den bliver strikket ‘efter gehør’ og da modtageren er vild med neonfarver skal der leges lidt med syntetisk garn, selv om jeg gennemgående bruger tredobbelt pladegarn, så den kan holde ordentlig på varmen. Jeg har, som det ses, lavet prøver og er nu godt i gang.

6 tanker om "Gavstriks årsmøde"

  1. Ellen

    Det årsmøde glæder jeg mig til at høre mere om – jeg kender lidt til gavstrikkerne, men også kun lidt. Er du medlem? Det må du vel næsten være ?

    1. Ditte Forfatter

      Det kommer du til, Ellen. Og ja, jeg er medlem af Gavstrikkerne – jeg har jo svært ved at holde fingrene fra den slags ;o)

  2. Lona

    Det glæder jeg mig også til at høre om – Gavstrikmødet. Har også kun hørt godt om deres møde især deres udenlandske!!
    Skønne ting du har fået strikket, glæder mig til at se den færdige thevarmer

    1. Ditte Forfatter

      Jamen Lona, du slipper ikke for at høre om det!
      Det Nordiske Strikkesymposium holdes i år på Rødding Højskole, så man skal ikke så langt, men det får jeg desværre ikke råd til…

Der er lukket for kommentarer.