Første maj blev en smuk og solrig forårsdag – med en desværre knap så smuk afvikling af arbejdernes internationale kampdag. Jeg forstår så udmærket rådvildheden og frustrationerne over den nuværende regering, men dialog og gensidig respekt er efter min mening den eneste farbare vej i et demokrati.
Bøgen stod på spring med bristefærdige knopper, så sidst på eftermiddagen måtte vi en tur i skoven og fik en buket af årets formentlig sidste anemoner med hjem. Skovmærkerne er snapseklar og ikke til at stå for, med deres helt fortryllende forårsduft, så en håndfuld af dem måtte også med. Da vi sjældent drikker snaps endte de i stedet i aftenens kolde krydderurtesovs, sammen med persille og friske purløg fra haven. Velkommen maj 😉
Kommunikation er altid godt, ligesom foråret er ;-D
Nemlig!
Det er ikke altid nemt at blive hørt i folkemængden, så er det noget nemmere at få ørenlyd i skoven, der er fred så man kan høre fuglesang og puslen i bunddækket.
Anemoner har så kort en levetid, men heldigvis er der meget andet der er parat til at overtage.
Ja, det er en dejlig tid vi har foran os 🙂
Åh ja, det er så dejligt med alle forårets blomster. Måske skal vi glæde os over, at det kun var en vandpistol og ikke en rigtig, som sikkert ville være brugt i andre lande …
Heldigvis er danskerne normalt ikke så ekstreme i deres metoder! Tomater og vand er til at overleve 🙂
Nej, det var ikke i orden, uanset hvor utilfreds man måtte være!
Foråret er til gengæld helt i orden, og lige nu er det allerskønnest 🙂