Så kan man (måske) lære det

…ikke at flå skindet af bjørnen, før den er skudt! Av, av av…
Her er svigersønnens fine nye islænder efter en alvorlig overhaling i går aftes…omigenTo ærmer, til lige over albuen, var alt der var tilbage. Jeg skulle godt nok tage mig sammen til at pille trøjen op, men så snart det var gjort, havde jeg det godt igen. Bullen er det stykke jeg nåede, inden jeg gik i seng; jeg måtte altså op på hesten igen med det samme.

Hvorfor skidtet overhovedet ikke passede, trods strikkeprøver og gennemmåling, gider jeg ikke spekulere på; nu kører vi igen. Den næste udgave bliver jo en leg (høhø), da den skal være meget mindre. Jeg er gået to størrelser ned + et halvt nr. mindre i pinde. Fordelen er, at jeg får temmelig god træning i islænderstrikning – og så kan jeg også få rettet den næsten usynlige fejl 😉

8 tanker om "Så kan man (måske) lære det"

  1. Ellen

    ØV da osse! Jeg har engang prøvet noget tilsvarende: strikkefastheden blev af en eller anden grund overhovedet ikke overholdt, så det gik helt galt. Jeg gjorde det, at jeg fandt en meget større mand at forære det mislykkede til, men jeg orkede simpelthen ikke at strikke en mage til – selv om den skulle være mindre 😉

    1. Ditte Forfatter

      Stædighed betaler sig åbenbart nogle gange!
      Jeg kunne ikke lige finde en større mand – og så begyndte jeg bare at rulle nøgler 😉 Nu er det her en trøje han selv har valgt, og selv fundet garn til, så selvfølgelig er det ham der skal have den…

    1. Ditte Forfatter

      Næh, det ville nu også være synd for ham 😉
      Bullen er nu godt halvvejs, så det tager ikke lang tid før der skal strikkes mønster igen… 🙂

  2. Mia Folkmann

    Åh, du godeste! Jeg beundrer din tålmodighed, for jeg besidder den ikke. Men selvfølgelig er det bare op på hesten igen, og selvfølgelig ender trøjen med at blive fin. 🙂

    1. Ditte Forfatter

      Du er måske tålmodig med andre ting, Mia – det er jeg faktisk sikker på at du er 😉

Der er lukket for kommentarer.