Rock i Café Slotsbio

I går var vi til debutkoncert.
Datteren og svigersønnens coverband, Band-It, gav sin første offentlige koncert i Café Slotsbio i Hillerød – og der var smæk på. Jeg havde, dumt nok, ikke tænkt på at tage ørepropperne med og det sved. I dag er hørelsen dog normal igen.BIDe spillede to timer med god, gammeldags tung rock. Linnea på keyboard – og som forsanger på numre som Proud Mary, Black Velvet, Go Your Own Way, Walking on Sunshine, Sweet Child O’ Mine , Hold the Line og Maneater.

Jeg har aldrig hørt Linnea synge rock før, men det klarede hun fantastisk godt. De lærer at mestre mange forskellige stilarter på CVI, hvor hun er i gang med sit tredje og sidste år.BI_LinneaSvigersønnen svinger trommestikkerne til ug og leverer en glimrende vokal til andre af bandets numre, som Let me entertain you, Hey Little Sister, Sex on Fire og Living on a Prayer.

Det var en fornøjelse at opleve dem på slap line med rocken, men bandet spiller også op til dans (til private fester osv.), så de har også en del lettere, dansable, poprocknumre på repertoiret. Men danset blev der nu også i går.

2 tanker om "Rock i Café Slotsbio"

  1. Ditte Forfatter

    Det gik så fint, selv om det var første gang – og ørepropperne bliver ikke glemt fremover!

Der er lukket for kommentarer.