Kategoriarkiv: Lidt af hvert

Øv, øv og atter øv…

Sygemeldt, med besked om at sidde stille (dvs. heller ingen strik eller tastaturbrug) p.gr.a. en dum, dum skulder. Så der er ikke indlæg eller kommentarer fra min kant det næste stykke tid – men jeg følger stadig med som blind passager 😉

Må hellere smutte, hvis nu min læge skulle være blandt denne blogs blinde passagere!

 

Sometimes it snows in april

Ja, det gør det sørme – og det med årets største snefnug. Mon ikke det er de sidste krampetrækninger inden foråret bryder ud? aprilsne

I dag havde vi et umådeligt hyggeligt besøg af Ellen og John, der havde været en tur i Hundested (i solskin) og heldigvis havde lyst til at kigge forbi til en kop kaffe. Et par dejlige mennesker, som vi er kommet i kontakt med via blogs og blogtræf. Ellen og jeg er også løbet på hinanden til et par strikkefestivaler, så vi har flere fælles interesser – og der blev  snakket fra de kom til de gik. Billeder? Næh, det havde vi da ikke tid til 😉
Til gengæld fik vi aftalt et besøg hos dem i de svenske skove om ikke alt for længe.

Men her er et billede af en af de (ikke helt vellykkede) pæremuffins (med marcipan, citron og kardemomme) som jeg serverede til kaffen. paeremuffin

Opskriften fik jeg med den nyeste kasse fra Årstiderne og smagen var rigtig god, men de blev altså ikke så luftige som jeg kunne ønske. Jeg har ikke bagt muffins med marcipan før, så måske var det årsagen? Kagebagning er ikke en disciplin jeg dyrker i større stil, for det spiser vi kun sjældent; her er det mest brød vi har i ovnen 😉

 

For godt til at være sandt…

Hvad stiller man op med sådan et tåbeligt brev fra banken, hvor jeg umiddelbart har lyst til at klaske mig på lårene og slå en rå latter op, men samtidig bliver både forarget og vred.bankbrev

Banken, som jeg meldte mig ud af i protest midt i halvfemserne, men som manden stadig bruger og som er vores kreditforening. En bank som stædigt bliver ved med at sætte mit navn på den slags tilbud. En bank der ikke kan hjælpe når mennesker er i knibe, men åbenbart bliver særdeles tjenstvillige når det ikke er nødvendigt?

Tilbuddet kommer fordi husherren er kunde med penge på kontoen. Så hvordan i himlens navn forestiller de sig, at vi vil låne penge vi selv har, og så til den horrible rente? Det MÅ da være en trykfejl? Det er helt almindelige bankkunder som os, der har holdt banken på benene under krisen – og det skal vi åbenbart fortsætte med. Jeg er bare ked af at jeg ikke kan melde mig ud én gang til.

Nå, men én ting er jeg glad for: Vi er indehavere af et fast forrentet huslån til 2 pct.
Det manglede s.. også bare..!

Gaveregn

Forrige søndag havde jeg fødselsdag og fejrede den med hele familien til søndagsbrunch. Og som jeg dog er blevet begavet…

Husbonden gav mig en strikkestol til mit arbejdsværelse. Jeg havde set at IKEAs Ektorp både har rigelig plads til albuerne, når der skal strikkes og samtidig er vældig komfortabel at slænge sig i, så den stod højt på ønskesedlen. Jeg fik også en stor puf med opbevaringsplads til at lægge benene op på, så jeg er allerede nærmest flyttet ind i herligheden.
Oven i hatten fik jeg en vidunderlig middag på den lokale gourmetrestaurant Tinggården. What’s not to like?

Af mine forældre fik jeg en stor Mega Mussel termokop og ungerne gav mig en Bamboo tegneplade der kan bruges både til min mac og min pc. Den glæder jeg mig meget til at lege med. Vilfred havde (næsten selv) købt en stor pose af de gode saltmandler fra den lokale grønthandler; det er min allerbedste yndlingssnack.

Som om det ikke var nok ankom en dejlig forhenværende kollega om eftermiddagen for at få lidt strikkehjælp – udover godt selskab medbragte hun to glas honning af egen høst; en forårs- og en sommerhonning. Uhm.

Sidste søndag havde jeg så inviteret min strikkegruppe til fødselsdagsfrokost og strikkehygge.
Glemte jeg at tage billeder?
Ja selvfølgelig, der var alt for megen hyggesnak.

De ankom også med en stak pakker…
To skønne strikkebøger af hhv. Lene Holme Samsøe og Susi Haumann, så nu skal der strikkes til både børn og voksne. De kom også med lækre garner: En smuk rød Merinosilk fra Grignasco, et Laceball i farven ‘Brombeere’ fra Schoppelwolle samt et ufatteligt blødt, hvidt nøgle mohair/silke, Sensai, fra det japanske garnfirma Ito.
Og så var der et Mega Mussel termokrus mere (juhu – så er der et til os hver), velduftende bodyshampo, mørk chokolade og en glasvase med de smukkeste blomstrende forårsløg, bl.a. vibeæg og perlehyacinther.

En helt anden fødselsdagsgave, som jeg har foræret mig selv, er en timereduktion på jobbet kombineret med supplerende efterløn. Det betyder at jeg kan holde helt fri fem ud af seks fredage. I dag er det anden gang jeg holder fredagsfri og ih, hvor jeg dog nyder det.

Farver & Striber… farlige fristelser

Lidt for mange gange om året dukker en helt forfærdelige fristelse op i min postkasse. Det værste er at jeg selv har bedt om den (ellers har jeg frabedt mig alle reklamer) – og så er den ikke engang på glittet papir!

Den landede i min postkasse igen i går, fyldt med former og farver lige efter mit hoved;  mange med eksotisk knald på, men der er også plads til de blide nordiske. Der er mønstre i massevis, både den slags der er malet med brede penselstrøg og de små og sirlige.
Jeg bliver altid så glad af at kigge på al den farverige sprudlen i tekstiltryk og broderi.

Det er selvfølgelig forårskataloget fra Gudrun Sjöden jeg taler om. De kan altså noget med farver derovre på den anden side af sundet, men de er jo også naboer til Marimekko-land.

Den svenske tekstildesigner har sans for skandinaviske kvinder i deres (=min) bedste alder og meget af hendes tøj har plads til både balkon og bagperron – og det der fylder lidt rigeligt midt imellem 😉

Denne gang stiller hun selv op som model på forsiden.

Billigt er det desværre ikke, så jeg er klædeligt tilbageholdende; køber jeg endelig er det næsten kun på udsalg. Men åh, hvor det dog lokker og frister…
Denne her kunne jeg sagtens se mig selv spankulere rundt i de næste par år.

 

Storbyens lys

Til jul ønskede jeg mig disse dejlige Kähler lyshuse, der bringer aftenstemningen i storbyen direkte her til provinshullet. Og jeg fik dem 🙂

Godt 60 års levetid har ellers givet mig et ret pænt indestående på kontoen ‘ting & sager’, selv om jeg yderst sjældent køber eller ønsker mig den slags. Køkkengrej og strikkegrej, ja tak, men nips – næh.

Hvert år, når julekatalogerne rammer de små hjem, forbløffes (og skræmmes) jeg over at se, hvor vanvittigt meget unødvendigt tingeltangel der produceres. Noget er smukt og brugbart, mere er ligegyldigt og meget er både grimt og elendigt.
Hvor bliver det dog af, alt det vi falder for og anskaffer os? Hvor mange penge bruger vi ikke på ting der ender i skraldespand (eller, for at dulme den dårlige samvittighed, på loppemarkeder) når vi er blevet trætte af dem?

‘Urbania’ husene blev altså undtagelsen og de render ingen steder. De glæder mig hver gang jeg fyrer op under dem; den mørke tid har skam også sine lyse sider…

Fiberfryd – nu på WordPress

Frugter af Benved

Benveds smukke frugter i pangfarver

Så lykkedes det!

Med hjælp fra min bror viste det sig at være betydeligt nemmere end jeg havde forestillet mig at få bloggen op at stå. Nu er jeg spændt på om denne platform kan leve op til mine forventninger  (og selvfølgelig også jeres 🙂

Der skal fedtes lidt med udseendet, så den kommer nok til at skifte stil adskillige gange, før jeg finder det helt ‘rigtige’ look (indtil jeg trænger til forandring igen).

Velkommen til!