Kategoriarkiv: Familieliv

Lidt om mennesker – og (u)væsener

Min mor, på 89, har en lang sygehistorie bag sig siden hun som 60 årig fik en blodprop i hjertet. Dem har der været flere af, og det endte med en meget omfattende bypassoperation for otte år siden, hvor vi nær mistede hende. Siden har hun haft problemer med hjerteflimmer osv. For fem år siden faldt hun og brækkede hoften – og kom op på benene igen, trods alle odds. Hun er en mønsterpatient, piver ikke og er sej og vedholdende med træning, khimmelost osv.

Det sidste halve år er hun blevet mere og mere handicappet af et håbløst kredsløb i benene, gennemforkalket som hun er. Hun blev undersøgt på Riget, hvor de gerne ville vente med at gøre noget, til det var kritisk – hun har jo både alderen og sin generelle tilstand mod sig.
Over julen er det blevet meget værre. Forkalkningen i pulsårerne gav hende stadig stærkere smerter, som morfin ikke havde megen virkning på, og gjorde det næsten umuligt for hende at gå. Men med vanlig tilbageholdenhed (man skal jo ikke genere lægen og hvad kan de egentlig gøre…) har hun været lidt svær at overtale til endnu et lægebesøg med hvad deraf følger. Orkede ikke rigtigt al det postyr længere.

Vores læge, en fantastisk kvinde, som hele familien værdsætter højt, fik hende hurtigt indlagt, for med sår som ikke ville læges på fødderne, var en operation eneste mulighed for at undgå amputation. Og på karkirurgisk afdeling var de ikke i tvivl – det var nu det skulle gøres.

I tirsdag lå hun næsten 5 timer på operationsbordet. Hun klarede det (dog ikke uden at give lægerne adskillige grå hår) – og de har lavet mirakler. Ballonudvidelse og oprensning af årer i lysken, samt en bypass: Man klipper en vene i det ene ben løs i begge ender og bruger den som ny hovedarterie. Et pillearbejde, for alle de små lommer i åren skal vendes om, så blodet kan løbe den anden vej. Sikken en koncentration det må kræve af kirurger m.fl.

Alt dette for at rose sundhedspersonalet.
Aldrig har vi oplevet uvenlighed eller afvisninger, altid en sød bemærkning, lidt sjov, et smil – selv om det er mere end tydeligt, at det kniber helt gevaldigt med tid, plads og ressourcer. Jeg beundrer de dedikerede mennesker, der hver dag gør deres bedste for deres patienter. For de er ikke alle ‘nemme og lydige’ som min mor; jeg oplever en hel del af hendes medpatienter som utålmodige, krævende, klagende og endda aggressive, ganske sikkert på grund af angst og usikkerhed.

Men væsenet!
Hvad gør vi dog ved væsenet, der vokser og vokser, næret af magtbrynde, bureaukrati, budgetter, konsulenter, økonomer, planlæggere, politikere, evindelige omstruktureringer og snak, snak, snak. En mastodont, der opsluger og opløser bevillinger og ligger som en tung byrde på alle de mennesker, der gerne vil det bedste. Den burde væltes og startes forfra, nedefra – der hvor man ved hvad det handler om: Mennesker… ikke væsener.

En jul med indlagte overraskelser

Jeg er juleelsker med stort J. Jeg elsker traditionerne, fejringen af årets gang og vendepunkter og hele det kulturhistoriske udtræk. Ikke at jeg julepynter hysterisk med glimmer og bling i hver en krog, snarere tværtimod. Jeg holder af den lidt neddæmpede træskojul, med halm, nisser og hjerter, appelsiner og æbler, og lys; masser af lys i den mørke tid.juletræ

Efterhånden som alder og mental skrøbelighed har sneget sig ind på mig, bliver det dog ikke gjort med samme entusiasme som tidligere. At børnene er flyttet hjemmefra og at husbonden bestemt ikke deler min forkærlighed, gør det ikke bedre. Alligevel er denne jul nok den mest minimalistiske jeg til dato har præsteret. Vaniljekransene blev først bagt i går!

Min jul begynder altid natten til den 1. december.husnisse

Da kravler husnissen op på sin plads og overvåger at alt går rigtigt til. Først da bliver der tænkt på gaveindkøb, pynt osv. Til gengæld får julen plads også efter 2. juledag. Her varer den, som hos Lene, lige til Helligtrekonger. Desværre åd sløjhed og rygvrøvl adskillige kostbare decemberdage og da jeg i år skulle stå for hele tre julearrangementer i hastig rækkefølge (en lysfest den 20., en juleaften og en julefrokost den 26.), blev jeg en smule presset.

Pres er ikke godt for mig, det mærkes med det samme, så der har ikke været det store overskud at fremvise – det skulle da lige være på ‘tårekanalen’. Men alle arrangementer gik selvfølgelig som de skulle, for med min dejlige familie omkring mig betyder den ‘perfektion’ jeg forsøger at nå, i virkeligheden så lidt. Og tænk – juledag vågnede vi op til sne – hvad mere kan man ønske?
sne

Men begge mine unger gjorde alligevel denne december til noget helt særligt.

Min datter gav mig en hyggelig pakkekalender som har forsødet de første 24 dage i måneden – en dejlig overraskelse med indlagt kærlighed. Samtidig flyttede hun og svigersønnen til et hus ganske tæt på os, så hun har, trods sit eget flytterod, været en god hjælp i julemåneden.kalender

Min søn inviterede os, med meget kort varsel, til bryllup den 22. december. Det blev holdt for familie og nærmeste venner på Københavns Rådhus ved en kort, men meget stemningsfuld ceremoni. MS bryllup1a

En af deres gode venner, der har plads i Borgerrepræsentationen, viede dem. Det foregik, mens det mørknede, oppe på taget (ja, udenfor, bag brystningen, hvor statuerne står) med en storslået udsigt over Tivolis og Rådhuspladsens lyshav og videre ud over deres elskede by. Bagefter var der (selvfølgelig) rådhuspandekager og kaffe i overborgmesterens fantastiske mødelokale, hvor svigerdatterens forældre holdt en dejlig tale, jeg holdt tale og datteren sang denne smukke kærlighedssang for de nygifte.MS1

Det var spændende at få lov at komme på nogle ellers utilgængelige områder af Rådhuset, en bygning jeg holder meget af for dens egenartede, men smukke, skønvirkestil. Hvor mange af jer har mon krydset ‘nisseloftet’ og kravlet på de smalle trætrapper og stiger? Eller siddet på dronningens og overborgmesterens stole? En rigtig sjov og dejlig oplevelse. Og jeg er glad for at de to kærlige mennesker – ‘ejere’ af mine skønne børnebørn – fik juridisk orden på sagerne 😉

Glædelig bagjul – og rigtig godt nytår til jer.nisser

Babyparade

Vi har ventet og ventet – og ventet lidt mere.
Vilfreds lillebror, som skulle være ankommet den 28. oktober, har trukket den længe, men umanerligt tidligt lørdag morgen indløb en glad sms med teksten:
Juhuuuuu, så er han her…

Og det var han! Fødslen tog kun tre timer. De vordende nåede at tilkalde til morfar, som skulle hente Vilfred, krydse København (på nervepirrende rød bølge selvfølgelig) og ramme Hvidovre Hospital i tide, men heller ikke meget mere.

Lørdag eftermiddag, da familien var flyttet til barselsgangen på grund af lidt komplikationer hos moderen (som er overstået nu), fik vi endelig beundret, nusset og ikke mindst snuset til vidunderet. Så her præsenterer jeg barnebarn nummer to:
En herlig buttet dreng på hele 55 cm og 4650 gr., som smiler over at ligge i farmors favn!bb

Han blev såmænd også fejret med såkaldt ‘kilokage’ på fødeafdelingen, for jordmoderen havde skudt ham til kun 3400 gr.

De glade farforældre beundrer den nye efterkommer…
bb3

Søndag tog vi, stadig noget euforiske, til barnedåb i Roskilde Domkirke, hvor min nieces lille pige skulle døbes. Hun fik navnet Esther, efter min mor.

Kirken er imponerende flot, men måske ikke så hyggelig til mere intime handlinger. Vi har været der til både bryllup og barnedåb tidligere. I går var der tre børn, der skulle døbes, så der var fyldt pænt op og det hjalp lidt. Lyden er desværre ikke noget at råbe hurra for, det var næsten umuligt at høre domprovstens tale. Højtideligheden afsluttedes med en smukt sunget udgave af Faurés ‘Pie Jesu‘ – den klang til gengæld lydefrit.

Det kniber med fotos fra dagen – måske havde jeg opbrugt kvoten dagen før – men her er da et, lidt ynkeligt foto af min mor (store Esther) og min far i kirken…dåb
Og her datterens foto af lille Estheresther… der opførte sig eksemplarisk fredeligt.

Guf – eller GYS!

For en uges tid siden skrev Ellen om sin noget blandede tilgang til græskarhoveder og Halloween – men hvad gør man ikke for at glæde sine dejlige børnebørn.

Heller ikke jeg er særligt begejstret for alt det kommercielle, amerikaniserede halløj, der er stødt til de senere år, men da jeg holder meget af årets traditioner, synes jeg også Allehelgen (eller Alle Sjæle som jeg, hedning, egentlig bedst kan lide at kalde det) er værd at fejre. For år tilbage skrev jeg lidt om Allehelgen på bibliotekets daværende hjemmeside; noget af det er genbrugt nederst i dette indlæg.

Men tilbage til mit barnebarn, som selvfølgelig også skal fejre Allehelgen. På Instagram havde jeg set nogle sjove, små malede sten med uhyggelige ansigter og da jeg i anden anledning skulle passe Vilfred, tog jeg en flok sten, hobbymaling og pensler med på besøg. En flok farlige sten kunne passende supplere græskarhovederne på deres terrasse.
Vilfred malede, med stor koncentration og vedholdenhed, stenene hvide. sten1

Så skulle de tørre – og det var SÅ kedeligt at sidde og kigge på, at vi måtte bruge tiden på at bage lækre pølsehorn og boller 😉
I mellemtiden dukkede faster Linnea op og hun og Vilfred gik i gang med at tegne kranier og uhyggelige (og et par glade) ansigter på de fine hvide sten. foto 1(Billederne er min svigerdatters)

Hjemme igen måtte jeg gentage succesen: Jeg malede stenene hvide og datteren malede resten. Så nu kan jeg sige ‘velkommen til mit hjem’ på en meget uhyggelig måde – bemærk også at mit husnummer passer til stemningen! velkomst

Gyseligt – især ved nattetid…velkomst2 😉

Allehelgen og Alle sjæle – en gammel keltisk tradition
Samhain er en ældgammel keltisk fest der markerede afslutningen på høsten og starten på årets mørke tid. Det var på det tidspunkt af året, hvor skellet mellem de levendes og de dødes verden var tyndest. Årets afdøde rejste på denne nat til de dødes rige og ånder og overnaturlige væsner kunne blande sig med de levende.

I det katolske Danmark ‘overtog’ man ofte hedenske fester, således også festen for de døde.
Nu fejrede man Allehelgens dag den 1. november; en festdag for de helgener, der ikke havde deres egen dag og på Alle Sjæles dag, den 2. november, mindedes man årets afdøde.
Efter reformationen slog man de to helligdage sammen og i dag holdes Allehelgens gudstjenesten altid den første søndag i november. 

Halloween
er den amerikanske udgave af Allehelgensaften, aftenen inden Allehelgens dag, hvor man med larm og halløj skræmmer det onde i de dødes sjæle bort – også det er en reminisens fra Samhain. I dag forbindes det ofte med uhygge, selv om det med lige så god ret kunne være sjælefred. 
De senere år har den amerikanske Halloween-tradition fået tag i danskerne og samtidig er Allehelgen igen kommet i fokus, især i kirkelige kredse.

Lys i mørket
Omkring Allehelgen er det blevet dejligt mørkt om aftenen og så kan man pynte op udenfor med roe-, kål- eller græskarlygter. Inden traditionen med at skære græskarlygter kom til Danmark fra Amerika, var det nemlig roe- eller kållygter der fik lov at lyse op i efterårsmørket –Se hvordan man gør.

Her kan du læse mere
Spejdernet – om Samhain

Kristendom.dk – Allehelgen og Halloween
Historie Online – Historien bag Halloween
Post og Telemuseet – Allehelgen og Halloween

På engelsk er der f.eks. Halloween Online, Halloween og History of Halloween der fortæller om historien bag den amerikanske tradition.

På bunden

Vi skraber bunden denne weekend og i dag var det bunden af Roskilde Fjord, for husbonden og hans bror havde sat hinanden stævne til brødredag – og de to svigerinder fulgte pænt med.

Vi mødtes til brunch på Restaurant Snekken med fin udsigt til dele af Vikingeskibsmuseet og en fotogen flok småbåde på vandet.boserup_1

Derefter fortsatte vi gennem det smukke område omkring Skt. Hans, til Boserup Skov, for at få lidt motion og nyde efterårsluften. Vejret var mildt og godt, omend temmeligt diset, men solen tittede da forsigtigt frem ind imellem. Jeg var overrasket over så mange biler der holdt på de forskellige parkeringspladser, men der bor selvfølgelig mange mennesker tæt på skoven.

Vi gik et kort smut indenom Galleri Boserup, der sammen med en række mindre skoler, holder til i det tidligere Boserup Sanatorium. Her så vi en maleriudstilling og en lang række Zimbabwiske skulpturer af noget vekslende kvalitet. boserup_3

Gennem en duftende efterårsskov gik vi ud til den nederste, indsnørede del af Roskilde Fjord (Kattinge Vig) og videre langs strand og klinter til vi næsten nåede Kattinge Værk. Et meget spændende område. boserup_2

Vi havde regnet med at gøre holdt ved en af de bål- eller lejrpladser der findes, men flere børnefamilier havde fået samme ide, så vi fandt et ganske uforstyrret sted i fjordkanten, med mulighed for at sidde ned. boserup_5

boserup_4Vi fandt kaffen frem og der blev stegt pandekager på gasblus (under koncentreret overvågning af Ringo), mens vi småsnakkende nød synet af masser af svaner, nogle få kajakroere – og den tyste natur i smukke douche farver. boserup_6a
Og så spiste vi pandekager…
Hvorfor kokken ser så utilfreds ud, forstår jeg ikke – de smagte ganske udmærket 😉boserup_7

En travl, men dejlig, weekend

Ugen er startet stille og roligt, hvilket har passet mig fint, for denne weekend har der været gang i den. Jeg har hygget mig at strikke på ‘Surry Hills‘, en KAL (KnitALong) jeg deltager i.surry

Fredag var vi til fødselsdag for svigerdatter Signe. Vejret var skønt, så vi sad i haven, hvilket passede familien rigtigt godt, for de bor temmeligt småt i Haveforeningen, imens de (om)bygger deres nye hus på nabogrunden. Som altid var der fødselsdagssange med herligt akkompagnement af morfars harmonika, og denne gang også Vilfred og hans lille kusine Aja på keyboard.musik

Desserten stod på seks slags is fra det lokale Ismageriet: Tre sorbeter på henholdsvis hyldeblomst, rabarber og havtorn, samt tre flødeis; chokolade, hvid chokolade og lakrids/citron. En rigtig god oplevelse som kan anbefales, hvis man færdes på Amager.is

Vilfred blev pludselig forskrækket af et løsgående pindsvin, så dyreglade farfar snuppede den store krabat, så Vilfred kunne kigge lidt nærmere på den; så var den slet ikke så farlig.pindsvin

Lørdag fik datteren, efter tre års slid, sit diplom og kan nu kalde sig ‘Authorized CVT Teacher/Singer’. Vi nåede den fine ceremoni på CVI, med champagne og glade mennesker, inden vi hastede videre til Aamanns Etablissement.

Her holdt svogeren og hans søster fælles 130 års fødselsdag. En vidunderlig aften, med søde mennesker (alle med hang til madnørderi) og seks fantastiske retter: Jomfruhummer, kammuslinger, rimmet torsk, brisler, confiteret kylling (SÅ godt) og jordbær i de bedste tilberedninger, med lige så dejlige vine til. Ikke ét billede har jeg, for den dag glemte jeg desværre kameraet og min mobil kan ikke tage billeder mere 🙁
Men jeg har lige ‘lånt’ svigersønnens instagrambillede af den glade diplomindehaver…nea

Søndag gav datteren og hendes ‘classmates’ (det er en international uddannelse) en flot afgangskoncert på JazzHouse. Et skidt billede, men en herlig afslutning på en god weekend.neasynger

 

Forårsferiefornøjelser

Lørdag kom vi hjem fra hovedlandet, jeg med en smule garn (og mange ideer) under armen. Mit rov var to cones Alpaca Sky, fire dejlige farver Højlandsuld og fire nøgler Pacalina fra Garnudsalg, samt 6 nøgler lækker tynd merino fra Saltum (Garngaragen).garn

Søndag var det afsted igen, mod Odsherred, hvor vi skulle låne ‘Paradiset på Næsset’ en uges tid. Det vil sige, jeg skulle mest låne, for husbonden måtte også passe job og lidt forskelligt på hjemmefronten, så det resulterede i masser af alenetid, med naturen lige udenfor døren. Ahhh.svanerSvanerne i søen ved husetsydstrandDer var gang i bølgerne på sydstranden – ‘Badestranden’engenEngen – med blomstrende tjørn og engelskgræsnordstrandLæ på den stenede nordstrand. Rapsens blomster synger på sidste vers.

For ikke at falde i, havde jeg taget lutter ‘gamle’ strikkeprojekter med. Jeg fik da også afsluttet min ‘meget pink-orange-gule’, fluffy sommerbluse. Den skulle egentlig være endt som en cardigan, men jeg er stadig i tvivl. Skal jeg skal klippe den op – eller beholde den som den er…aftenrøde

Jeg havde også en noget ældre sag med, som jeg egentlig havde opgivet. En rustik sommertop i Kraka-mønster. Strikket i et loppemarkedshørgarn kombineret med en spunsilk fra mine vævedage i 70’erne, så her er virkelig tale om udmugning i lageret! Nu har jeg delt til ærmegab, så den skal nok blive færdig også. Jeg må lave en rigtig pæn sammenstrikning på skuldrene, for jeg er virkelig i tvivl om, hvilken side der er finest at vende udad?krakalike

Torsdag kom husbonden, sammen med Vilfred, som vi skulle passe et par dage. Det er dejligt, at have god tid alene med barnebarnet. Vi fik gået ture og soppet i det kolde vand i blæst og køligt gråt vejr. Vi legede, slog græs og reparerede græsslåmaskinen. Vi grillede og holdt picnic på stenene i den anden ende af grunden i den skønneste aftensol. Og vi startede morgenen med at bage lækre boller.kopffussleinEn fin Kopffüssel med arme, som Vilfred har tegnet – en hilsen til forældrene 😉vilfredLige til at kramme…

Lørdag, hvor vejret var helt fantastisk, kom forældrene så til frokost og vi fik en dejlig strandtur, hvor Vilfred, splitter Hansjørgen, plaskede rundt i vandkanten; brrrrr. De overnattede til søndag, hvor vi alle vendte næsen hjemad igen.

Men jeg er sørme ikke færdig med at holde ferie, for på torsdag drager jeg til Sverige med mine dejlige ‘strikketøser’. Vi skal strikke, drikke, spise, fnise og snakke i fire dage  i en dejlig rummelig hytte ved Markaryd (og måske se lidt af omegnen). Ren luksus og jeg glæder mig! Måske kan jeg tillade mig at starte på et nyt strikketøj?
Problemet er såmænd bare at vælge…

En glædelig jul

Jeg håber I alle har haft en glædelig og fredelig jul, for det har vi.

Det skete sørme igen – at virkeligheden overmandede bloggeriet. Tre uger er pist forsvundet. Har jeg haft travlt? Næh… Jeg har faktisk aldrig været så sent på den (og så sparsom) med juleforberedelserne, som i år. Men der er da bagt vaniljekranse og brunkager og lavet lidt konfekt.

Jeg nåede endnu et lokalt julemarked inden jul, nemlig det i Torup. Der er altid så hyggeligt og jeg kom hjem med to gode loppefund: ‘Stop spild af mad’ kogebogen (som ny, for en flad tier) og et stort, meget velholdt, teaksyskrin fra 50’erne. Jeg måtte slippe 200 kr., men kan se, at det selv samme skrin har været solgt på nettet for 500-750 kr. – så endelig har jeg gjort et fund! Her er god plads til strikkegrej eller broderiditto og jeg er virkelig glad for det.Loppefund

Trods de minimerede juleforberedelser, er der faldet adskillige hjemmelavede julegaver af til familien. Bløde, vamsede, armstrikkede halsedisser (som jeg lavede hele syv af) var hurtige at strikke; det tog længere tid at få dem monteret. Jeg slog op med ‘fremmed garn’, så jeg kunne sy dem usynligt sammen med maskesting. Desværre glemte jeg at tage billeder af dem (jeg må låne datterens en dag) – men de øvrige ting kan jeg da vise. Strikkede julegaverJeg har strikket et spindelvævstyndt halstørklæde i mohair med matchende halvvanter til min mor, en fiduskrave til niecens søn og en hue til husbonden. Desuden har jeg fået strikket et par fiduskraver til Vilfred (de to sidste), som han fik før jul. Genialt til små børn med flyverdragt. Opskriften er en tillempet udgave (strikket oppefra og ned) af Teshas hals. De sidder som smurt 😉

Mine egne julegaver viser vist med al tydelighed, hvad det er jeg brænder mest for: Mad og strik! Og se lige den labre chokolade fra Beier – den skal deles med husbonden, uhm. Af ham fik jeg en håndarbejdslampe, som vi skal se om  vi kan finde i morgen.Julegaver

Juleaften holdt vi hos husbondens bror og hans familie. Vi var kun otte, men havde en fantastisk hyggelig aften. Anden juledag holdt vi, som traditionen byder, julefrokost hos os, sammen med min familie. Her var vi 16, men da alle medbringer mad, er det er ikke så galt 😉 I morgen gælder det julehygge med barnebarnet og hans forældre, som har fejret julen sammen med morforældrene. Så kan vi få udvekslet de sidste gaver – og så er julen vist også godt brugt for i år.

Noget af det, jeg har brugt tid på, i stedet for at blogge, er InstagramJeg har afprøvet det tidligere og var ikke overbevist, men nu er jeg faldet pladask for konceptet, der er hurtigt, med focus på fotografier. Sådan ser den sidste del af min december ud, set med Instagramøjne.

instajul

Det’ sørme, det’ sandt, DECEMBER!

knudognissenGammelnissen er, som han plejer, kravlet op på sin plads natten til første december. I år har han ganske vist ligget noget på den lade side, for der var ikke medbragt julekalendere til husbonden (som plejer at få) eller blogejeren (som kun sjældent har fået). Førstnævnte har ikke engang opdaget, at gammelnissen er kommet, eller at hans, oftest spiselige, kalender mangler! Det siger lidt om, hvor behovet for den slags ligger, suk 😉 Til gengæld har nissen taget kælegrisen Knud under armen. Knud får altid lov at overleve julen her i huset, for vores jul indbefatter ikke flæskesteg 😉 Kalenderlyset og adventsstagen blev indviet i går med datter og svigersøn til den traditionelle adventskakao med boller, så decembers ankomst er blevet fejret på behørig vis.advent Det var sidste chance for at se datteren til adventshygge inden  jul, da hun lige om lidt forvandler sig til Mor Trisse og går i gang med at jule for teaterpublikummet i forestillingen Jul på Slottet. Julekalenderen blev sendt for første gang, det år hun blev født (1986) og har alle dage været hendes yndlingsjulekalender, så nu nyder hun selvfølgelig selv at være med – og at synge Decembersangen. I kan følge med i forberedelserne på forestillingens Facebookside. juleteater Vi vover det ene øje og tager Vilfred (og en masse andre familiemedlemmer) med ind at se forestillingen kort før jul, selv om han er lige det yngste. De anbefaler forestillingen fra tidligst 3 år; det fylder han først til januar, meeen når nu faster spiller med…

Rock i Café Slotsbio

I går var vi til debutkoncert.
Datteren og svigersønnens coverband, Band-It, gav sin første offentlige koncert i Café Slotsbio i Hillerød – og der var smæk på. Jeg havde, dumt nok, ikke tænkt på at tage ørepropperne med og det sved. I dag er hørelsen dog normal igen.BIDe spillede to timer med god, gammeldags tung rock. Linnea på keyboard – og som forsanger på numre som Proud Mary, Black Velvet, Go Your Own Way, Walking on Sunshine, Sweet Child O’ Mine , Hold the Line og Maneater.

Jeg har aldrig hørt Linnea synge rock før, men det klarede hun fantastisk godt. De lærer at mestre mange forskellige stilarter på CVI, hvor hun er i gang med sit tredje og sidste år.BI_LinneaSvigersønnen svinger trommestikkerne til ug og leverer en glimrende vokal til andre af bandets numre, som Let me entertain you, Hey Little Sister, Sex on Fire og Living on a Prayer.

Det var en fornøjelse at opleve dem på slap line med rocken, men bandet spiller også op til dans (til private fester osv.), så de har også en del lettere, dansable, poprocknumre på repertoiret. Men danset blev der nu også i går.