Tag-arkiv: glæde

Ro på

Denne uge har jeg dedikeret til hjemlige sysler og SOM jeg hygger mig. Jeg har bagt brød og kager, syltet og lavet store portioner suppe.ananaskage2Kagen herover er en simpel og hurtig sag; en såkaldt Rørsammenkage:
100 gr. smeltet, let afkølet smør, 2 dl. hvedemel, 2 dl. sukker, 2 æg, 1 tsk. bagepulver og 1 tsk. vanillesukker røres sammen uden videre falbelader.
Dejen hældes i en smurt (evt. foret) springform. Øverst toppes med frisk eller halvt optøet frugt. Man kan lege med fyldet, alt efter hvad fryser eller spisekammer byder på. Bages ved 175 grader i 25-30 minutter. Jeg bagte en med ananas og krydret sukkerdrys, en med blommer og en med hindbær vendt med en rest blommesirup.
Kagen kan nemt fryses, så der altid er noget til uventede gæster. Den er ret sød og har godt af en klat letpisket flødeskum (eller til de der holder af det, creme fraiche).

Lige nu har jeg overskuddet af tomater i ovnen sammen med krydderurter fra haven, så vi får et lille lager af semitørrede lækkerier.

tomaterJeg har også gang i en alvorlig oprydning på min mac, der, trods pæn størrelse disk, var ved at løbe over. Så mappestrukturen har fået en overhaling og der er slettet billeder, dubletter og irrelevante filer, bl.a. en del der havde med jobbet at gøre.

Nu skal jeg snart i gang med den analoge oprydning – fra ende til anden – og der er nok at tage fat på. Jeg tror jeg starter i klædeskabet så det ubenyttede enten kan sælges eller gå til genbrug – og mon ikke det er på tide at pakke sandaler og sommertøj af vejen?

linnea_hawkinsI morgen venter et cocktailparty hos en ven og tidligere kollega, der fejrer sin 40 års dag; gad vide hvor længe jeg holder…

Lørdag aften skal vi en tur til Falkoner centret for at opleve datteren som Mrs. Hawkins (Jims mor) i Skatteøen; det bliver deres sidste forestilling i denne omgang.

Hun synger den vidunderlige sang ‘Fuld af nattens stjerner’, som Lis Sørensen gjorde så berømt.
Og skal jeg selv (moderligt stolt) sige det, så gør hun det fantastisk; rørende og gåsehudsfremkaldende smukt – så det kræver lommetørklæder!

Billedet er lånt fra Mastodonternes Facebookside

Flyvende farmor

er titlen på en (børne)film med altid skønne Jytte Abildstrøm – og sådan føler jeg mig for tiden, for dagene går med lynets hast.

Siden Fanø er det gået slag i slag med strikkebesøg ude og hjemme, pasning af barnebarn, stilfærdig fejring af husbonden, der rundede de 60 (og blev efterlønsberettiget) og alt muligt andet. Og jeg, som havde besluttet at starte efterlønslivet ganske fredeligt…

maribo2Sidste fredag drog jeg til Maribo, til endnu en strikkefestival; denne gang med Webstrikkerne. Det er altid hyggeligt at mødes med kendte og ukendte strikkeentusiaster, især havde jeg glædet mig til at se Ellen igen. Hun er, som altid, en fornøjelse at være sammen med og snakken gik da også lystigt – og hun var selvfølgelig mere end klar til at dele en god flaske rødvin, når aftensmaden blev serveret 🙂

I løbet af weekenden var der foredrag med både Vivian Høxbro og Katrine Wohllebe, samt en lille workshop med sidstnævnte, hvor jeg fik strikket et par prøver i plisséstrik og linnedstrik. Vi var også en tur på Stiftsmuseet, hvor de havde sørget for at vi kunne se, og høre om, den store samling af smukt strikkede nattrøjer, der er en særlig Lolland-Falstersk tradition. Vivian Høxbro har en bog om nattrøjerne på vej til udgivelse inden længe.

maribo1

Om søndagen havde vi besøg af Garn-iture og Naturligheder. Lidt indkøb kom der med hjem, men det kunne have været værre; fristelserne var mange.

maribo6

Det var en weekend med megen forkælelse: Dejligt hotel, med skøn beliggenhed ned til Maribosøerne, god og rigelig mad og overvældende flotte goodiebags til alle deltagere og masser af spændende aktiviteter.

maribo4

Alligevel var der god tid til snak og strik og et par gåture. I byen, hvor lørdagsmarkedet f.eks. bød på en vidunderlig (og gratis) Herrepære fra Fejø (mange tak til ‘æblemanden’ for den), i det dejlige naturområde og selvfølgelig til Domkirken.domkirke

Søndag var vejret helt fantastisk; solrigt og lunt nok til at sidde ude og strikke og spise frokost, inden vi, beklageligvis, atter måtte vende snuden hjemad.maribo5Tak til de fremmødte webstrikkere (selv om vi sagtens kunne have været flere) og ikke mindst til de flittige og opfindsomme arrangører!maribo3

Farver & Striber… farlige fristelser

Lidt for mange gange om året dukker en helt forfærdelige fristelse op i min postkasse. Det værste er at jeg selv har bedt om den (ellers har jeg frabedt mig alle reklamer) – og så er den ikke engang på glittet papir!

Den landede i min postkasse igen i går, fyldt med former og farver lige efter mit hoved;  mange med eksotisk knald på, men der er også plads til de blide nordiske. Der er mønstre i massevis, både den slags der er malet med brede penselstrøg og de små og sirlige.
Jeg bliver altid så glad af at kigge på al den farverige sprudlen i tekstiltryk og broderi.

Det er selvfølgelig forårskataloget fra Gudrun Sjöden jeg taler om. De kan altså noget med farver derovre på den anden side af sundet, men de er jo også naboer til Marimekko-land.

Den svenske tekstildesigner har sans for skandinaviske kvinder i deres (=min) bedste alder og meget af hendes tøj har plads til både balkon og bagperron – og det der fylder lidt rigeligt midt imellem 😉

Denne gang stiller hun selv op som model på forsiden.

Billigt er det desværre ikke, så jeg er klædeligt tilbageholdende; køber jeg endelig er det næsten kun på udsalg. Men åh, hvor det dog lokker og frister…
Denne her kunne jeg sagtens se mig selv spankulere rundt i de næste par år.

 

Storbyens lys

Til jul ønskede jeg mig disse dejlige Kähler lyshuse, der bringer aftenstemningen i storbyen direkte her til provinshullet. Og jeg fik dem 🙂

Godt 60 års levetid har ellers givet mig et ret pænt indestående på kontoen ‘ting & sager’, selv om jeg yderst sjældent køber eller ønsker mig den slags. Køkkengrej og strikkegrej, ja tak, men nips – næh.

Hvert år, når julekatalogerne rammer de små hjem, forbløffes (og skræmmes) jeg over at se, hvor vanvittigt meget unødvendigt tingeltangel der produceres. Noget er smukt og brugbart, mere er ligegyldigt og meget er både grimt og elendigt.
Hvor bliver det dog af, alt det vi falder for og anskaffer os? Hvor mange penge bruger vi ikke på ting der ender i skraldespand (eller, for at dulme den dårlige samvittighed, på loppemarkeder) når vi er blevet trætte af dem?

‘Urbania’ husene blev altså undtagelsen og de render ingen steder. De glæder mig hver gang jeg fyrer op under dem; den mørke tid har skam også sine lyse sider…