Tag-arkiv: gør-det-selv

Hattehoved

På min workshop med Lene Holme Samsøe strikkede jeg en hue med bladmønster. Det er en helt tætsiddende ‘beanie’ og er der noget jeg ikke har hoved til, er det netop sådan en.
Heldigvis fik jeg en rest garn med hjem, så det kunne lade sig gøre at strikke en meget længere ribkant, så den kan foldes op til en god ‘gammeldags’ hue.

Når sådan en hue skal tørre er det rart med et hattehoved, men hvor pokker skal man snart have den lags opmagasineret (der er så rigeligt andet). Derfor har jeg hidtil brugt  Margretheskåle i passende størrelser, men med den lange ribkant havde jeg brug for ekstra højde. To glasvaser senere så det sådan ud…hattehoved1

hattehoved2Lidt vakkelvornt og lidt mindre end mit hoved, men efterladt et sikkert sted fungerede det fint og huen udvider sig helt sikkert når den kommer på

I samme skynding får jeg lige vist et par af mine lokale favoritbryg; vinterporteren Vådbinder og sommeralen Classens Lise med kamille. Lige nu er det vist stadig porteren der passer bedst til vejret 😉

Huen blev faktisk rigtig god – og som sagt er vejret stadig til den slags, så den kan også komme i brug.

Faktaboks for Bladhuen Hella
Design: Lene Holme Samsøe
Garn: Alfa fra Sandnes – 78 gram
Pinde: 8mm (6mm til ribkant)

Nu vi er ved glas, så har jeg udnyttet de ananas, som Årstiderne har beriget mig med.

ananasJeg er ikke så vild med ananas og får hurtigt nok, men her har jeg lavet en hel banal ananasmarmelade med frisk ingefær og lidt Citrus universal. Den blev slet ikke så dårlig.

Og se så lige hvad jeg faldt over – en nyanskaffelse på biblioteket. Det er den slags bøger jeg slet ikke kan lade stå; fyldt med lækkerier. Forfatterne er et par (for mig) ganske ukendte franskmænd. Jeg indrømmer, lige nu bliver der studeret mere end produceret… men det skal da nok komme.hjemmlavet

Om velsmag, salt og sukker

Jeg har gang i lidt forsigtig madblogging ovre på ‘den anden blog’ som jeg deler med min bror; eller faktisk med hele familien. Det er min bror der er den aktive, jeg supplerer lidt ind imellem og de andre bruger den indtil videre kun som kogebog 🙂

Tidligere havde familien en fælles hjemmeside, hvor vi lagde opskrifter ind (jeg har nævnt den før), men min bror fik lyst til at ændre det til en blog og først på vinteren begyndte han på arbejdet med at sortere og flytte alle vores opskrifter – og at blogge om madoplevelser. Jeg fylder på med lidt af de opskrifter familien altid mangler, mens Mikael kaster sig ud i noget større gastronomiske udfoldelser og anmeldelser.

En af de ting jeg har glæde af i mit køkken er kryddersalt og kryddersukker (hedder det det?), som altid kan give lidt ekstra kapow til maden. Min fortrukne kryddersalt har gennem et par år være Camilla Plums Hyldeblomstsalt, men forleden faldt jeg over et tv-program med Adam Price og Signe Wenneberg, hvor ‘den halve Price’ omtalte en svampesalt. Så i dag tog jeg kaffemøllen frem af skuffen og gjorde ham kunsten efter; og nu glæder jeg mig til at prøve den.

Opskriften er såre simpel: Tørrede svampe – jeg brugte Karl Johan (Porcini), laurbærblade og salt. Desværre glemte jeg at tænke mig om og hældte saltet med i møllen fra starten. Det blev et MEGET fint salt, faktisk et ‘pudder’, men smagen er der nok ikke noget i vejen med.

Da jeg nu var i gang med mølleriet tog jeg også fat i resterne af de vanillestænger jeg brugte til vanillekranse og citronspecier i julen. Jeg er vild med de fede (og ret dyre) vanillestænger fra Tahiti og Papua og synes ikke den gode smag skal gå til spilde.

Tidligere lagde jeg de tomme stænger i sukker så det kunne tage smag, men efter at jeg for mange år siden så Jamie Oliver smide hele stænger og sukker i blenderen, har jeg gjort ligeså; jeg bruger bare kaffemøllen. Klip de tømte stænger i mindre stykker og blend dem, kom økologisk rørsukker ved og kør igen. Rør den skønt duftende masse med mere sukker og hæld hele molevitten på glas. Uhm…