Tag-arkiv: poesi

Poetisk papir

yuko1Som jeg truede med i sidste indlæg kommer her lidt flere billeder fra Yukos udstilling.

Det er en poetisk, let og legende udstilling der fungerer perfekt i det store, smukke, rå rum. Ferniseringen fandt sted det smukkeste vejr og solen glitrede i de spindelvævstynde tråde som værkerne er hængt op i.

Udstillingen er åben til 13. marts, så du kan nå det endnu. Og skulle Makiko og hendes Trio komme i nærheden af dig er det nok værd at gå efter! De har udgivet flere cd’er – og du kan også finde dem på BibZoom.dk yuko4

yuko7yuko8yuko6yuko9yuko3yuko5

Udstillingen er også åben på enkelte aftener, hvor fotografen Allan Hansen har lyssat rum og skulpturer på helt fantastisk vis. Skulpturerne får ny form og fylde, mens lyset skaber forunderlige kniplingsskygger på vægge og lofter.yuko_ayuko_byuko_c yuko_e

Kalkepapir og tangenter

I aften skal jeg til koncert i det lokale kulturhus, Gjethuset, for at høre Makiko Hirabayashi Trio. Det er jazz på højt plan med pianist Makiko Hirabayashi, bassist Klavs Hovman og percussionist Marilyn Mazur. Jeg glæder mig…

Koncerten passer som hånd i handske til husets nuværende kunstudstilling, hvor den japanske papirkunstner Yuko Takada Keller, bosat i Frederiksværk, viser sine fantastiske værker der alle er sat sammen af bittesmå stykker kalkepapir i hvidt og pastelfarver. Et pillearbejde uden lige og ophængningen tager mange, mange timer.

yuko_a

Madame har også haft et indlæg om udstillingen og måske finder jeg flere billeder frem efter koncerten. For kameraet har været i sving, både i dagslys og i kunstlys.